onsdag den 9. april 2014

Kører man bare igennem Videbæk? - Nej, det er i hvert fald meget dumt.


Kører man fra Ringkøbing til Aarhus kan turen nemt gå gennem Videbæk, for den ligger netop på den strækning. Videbæk er lang - meget lang, og husene ligger side om side langs en meget lang vej, som aldrig slutter. Vejen løber langt ud i horisonten på hurtige marathon-ben, hvilket i sig selv er værd at opleve.

Vejen er lang og sort, og for at det ikke skal være løgn bliver den endnu længere af de røde fortove, som simpelt og alligevel genialt understreger dette "lange" kig.

Men Videbæk skal opdages, og smutter man mod syd ind omkring Videbæks Stadion, ligger der en ganske fin Kunsthal. Det er lige netop denne oplevelsesværdi og uventede variation, der gør, at man standser op og gør et ophold på den meget lige vej gennem Videbæk fra Ringkøbing til Aarhus.