søndag den 20. oktober 2013

  





Så forsøger jeg ikke mere. Jeg må finde en vejledning, så billederne
bliver nemmere af placere der, hvor jeg vil have dem, og ikke der,
hvor de tilfældigt ender.

Jeg søger inspiration til næste projekt. Øverst er det fra en Sarah Hadid
udstilling i Paris og nederst er det street art i Århus. Billederne er fra
henholdsvis 2011 og 2007. Der kommer mere inspiration på bloggen,
tegninger og strikkeprøver, indtil jeg vælger et projekt.

Rails er færdig på nær et par ender, der skal hæftes. Knapper skal
vælges og mindst én her i huset er vældig tilfreds. Jeg skal have skrevet
de sidste linjer ind i opskriften, så den er klar til salg. Alting tager tid,
og den har jeg alt for lidt af.

I sidste uge lyste instrumentbrættet orange i bilen. Så var der en vældig
diskussion med eksperterne om jeg nu kunne køre hjem i bilen, eller være
tilfreds med at være på plustanken ved et vejkryds (Ødum) mellem
Randers og Århus. Problemet var, at lyset i bilen kunne enten være
rødt eller gult. Mit var orange. Og det er sgu da ikke svært at forstå,
at det så i hvert fald ikke er rødt. Jeg kørte hjem.

Imens nyder vi efteråret. Idag er der revet blade i haven, samlet lidt
æbler og nødder, og ingen tager initiativ til det helt store.

Familiens største behov er disse dage, hvor vi hver især har en masse tid.

Hav en god uge. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar